Hvad skal man give ham der elsker at gå i værkstedet? 7 gode ideer

Alle der elsker at gå i værkstedet og rode med projekter i mange timer, har en ting til fælles: De elsker godt værktøj. Men før du løber ud og køber den flotteste hammer du kan finde, er der lige et par ting du skal undersøge først. Det er nemlig ikke det samme slags værktøj der er brug for, inden for forskellige håndværk.

Det er også vigtigt at kigge på selve værkstedet. Mangler der lys? Afsætter bord? Reoler? Eller andet af det helt grundlæggende for at værkstedet fungerer optimalt, så er det jo et oplagt sted at starte gavejagten.

Dernæst er du også nødt til lige at forholde dig til både budget, leveringstid og muligheden for ombytning.

Afklar allerførst hvilket håndværk der er tale om

Bliver der rodet med biler, drejet i ler, bygget i træ eller noget helt fjerde er meget afgørende at få rede på, inden du køber en gave. Bliver der drejet med ler, er der eksempelvis sjældent brug for en fin japaner sav.

Muligheden for at købe brugt

Overvejer du at købe inventar til værkstedet, kan du med fordel købe tingene brugt. Høvlebænke og arbejdsborde behøver absolut ikke at være nye og de kan af og til findes brugt. Reoler og lamper behøver heller ikke at være nye og findes ofte på brugt markedet.

Budget er en afgørende faktor

Værktøj og inventar til et værksted er som regel hunde dyrt, hvis det er i en ordentlig kvalitet. Når du vil give en gave til en der elsker håndværk, nytter det ikke at købe billige udgaver af det værktøj eller inventar, som han eller hun måtte mangle.

De gode mærker koster knapper. Sådan er det bare. Kvalitet og pris hænger nøje sammen, når det handler om værktøj. Er du heldig kan du ind i mellem godt finde de gode mærker på tilbud.

Mulighed for ombytning

En gave der ikke rammer plet er altid ærgerligt, men i det her tilfælde gør det nok ikke så meget. Enhver håndsværker vil elske selv at gå på jagt på hylderne med værktøj. Desuden er det jo en gave med stor omtanke, idet den jo handler præcis om det han eller hun holder mest af.

Er du ikke helt sikker på dit valg er det derfor vigtigt at gaven kan byttes.

Leveringstid er naturligvis også vigtig

Køber du i Danmark er der sjældent lang leveringstid. Køber du i udlandet skal du lige sikre dig at gaven kan nå frem i tide.

7 gode gaveideer til ham eller hende der elsker at bruge tid i værkstedet

herunder får du en række bud på brand gode gaver til forskellige typer af håndværk. Det første bud gælder for alle former for håndværk, uanset om der arbejdes i metal, træ, ler eller noget helt andet. Det sidste bud gælder også alle former for håndværk, men det er lidt snyd.

  • Godt inventar til selve værkstedet. Uanset hvilket håndværk der er tale om, er inventaret i værkstedet vigtigt. En god, stærk og præcis lampe er næsten uundværlig i ethvert værksted og sjovt nok ofte noget der mangler. Ovenlyset skal også være i orden. En god arbejdsbænk, som tillader både skruehuller olie og malingpletter, det er der også brug for i alle værksteder. Reoler og ophæng til alt værktøjet og reservedelene er også en god gave, hvis det ikke findes i værkstedet i forvejen.
  • Topnøglesæt til mekanikeren. Selv om mekanikeren allerede har et godt topnøglesæt, så mangler der med garanti en eller flere størrelser. Desuden bliver et topnøglesæt slidt over tid og bliver træls at arbejde med. Et sprit nyt topnøglesæt i god kvalitet er altså en næsten stensikker gave, hvis det er mekanikeren vi taler om.
  • Japaner sav til snedkeren. Snedkeren har sikkert allerede op til flere japanersave. Uanset hvor godt han passer på dem, så holder de ikke evigt. Køb den dyreste du kan finde og sørg for at den kan save på begge sider, så har du også en næsten stensikker gave til snedkeren.
  • En god hammer og en stabil fukssvans til tømreren. Tømreren er nok den nemmeste at gøre glad. En god hammer og en stabil fukssvans så er hans lykke gjort.
  • Rødler til keramikeren. Rødler er det dyreste ler og det som keramikeren kvier sig ved selv at købe. Hvilket jo gør det til en oplagt gave at give keramikeren. Selv om han eller hun ikke skal bruge det lige nu og her, så bliver det helt sikkert brugt over tid.
  • Nye baljer til mureren. Mureren rører mørtel i baljer. Selv om han er flink til at rense dem efter brug, så bliver de aldrig helt rene. Med tiden bliver de ubrugelige. Derfor er nye baljer altid en kærkommen gave hos en murer. Sørg for ikke at købe for små baljer, dem gider muren sjældent arbejde med.
  • Køb et gavekort til et byggemarked. Som du læste længere oppe elsker håndværkere godt værktøj. De elsker byggemarkeder næsten lige så højt. Muligheden for at gå på jagt på alle hylderne og kigge på lækkert værktøj med en check i hånden, vil falde i god jord uanset hvilket håndværk der er tale om.

Menu
Top